Marie Louise Tüxen

forfatter 

Bøger

Her findes mine selvstændige værker, et pluk fra publiceringer i lyriske tidsskrifter og de bøger, jeg har skrevet i partnerskab.

Optrædender

Det Bliver Mellem Os

er en poetisk og musikalsk duo, der blødt, men præcist går efter at ridse sit publikum i huden. 

To sangere, en pianist og en samling digte. Det er formlen. Musikken er lys, ofte melankolsk og med dryp af en cabaretsk jazz-vibe. Teksterne stammer fra Den sidste spiral og kredser om kvindekroppens forfald og skønhed og om frygten for at blive usynlig og til sidst, undskyld direktheden, dø. Ønsket er at tilføre den modne kvindekrop en både sart og stærk, erotisk og selvransagende stemme. 

Det bliver mellem os består af Marie Louise Tüxen (digter/sanger) og Tanja Thulau (sanger), og vi flankeres af pianist Allin Bang (komponist). Vi har spillet på alt fra vinbarer til Heartland, Forfatterforeningen, Søpavillionen, litterære festivaler, stuer og hvad har vi. 

Foredrag   

Med udgangspunkt i mit forfatterskab og øsende fra mine erfaringer som et menneske, der vandrer ind og ud af periferierne, taler jeg for små og store forsamlinger. 

Vælg mellem tre formater:

Det triste er det sjove (om at bruge humor når det gør ondt)

Midt i en kvindes krop (om kvindelig erfaring fra midten af livet, om kroppens skønhed og forfald)

Provinsens patos (om fordomme og kærlighed mellem København & 4700)

Oplæsning til litterære arrangementer  Moderation af samtaler og interviews

 

Lyd

I 2014 blev jeg vært på Nattevagten på Radio24syv, den originale. Siden fik jeg lov at eksperimentere i sommerprogrammet Bikinilinjen på samme kanal og med Mathias Helt. Jeg har gennem årene udviklet og beværtet forskellige podcasts, for det meste snurrende omkring litteratur og følelsesliv. Lad mig uden kronologi eller rangorden nævne: Lit Love (Heartbeats), Kom du (Gyldendal), Scener fra et kærlighedsliv (Podimo) og på samme platform: Om søndagen græder vi i selskab med Hella Joof.

           Bikinilinjen

                    Radio24syv

Om søndagen græder vi

Podimo

  Scener fra et kærlighedsliv

                         Podimo

Skriveværksted

"Det triste er det sjove"

4 dage

sug, giv

græd lidt

&

skriv sjovt


Pris

Det triste er det sjove koster

2500 kroner (4 dage a' 3 timer)

Jeg garanterer max. 5 på holdet.


Indhold

Der vil være konkrete skriveråd, faglige yet personlige oplæg, how to/how not to, erfaringspøseri, skriveøvelser og læsning af din tekst, hvis du ønsker.



Format

Det foregår i min lille stue på Islands Brygge. Kan lide at tænke på gamle tiders saloner, der sker noget særligt og intimt, når vi lukker folk ind.

Princip

Jeg har lært allermest om at skrive, når jeg har haft personlige møder og 1:1 udvekslinger med andre mennesker, jeg enten har kunnet spejle mig i, eller som har åbnet porte til helt nye steder i mig. Noget har sat sig, og jeg har gjort stoffet til mit. Disse menneskers specifikke viden og erfaringer, deres fejl og omveje har fået mig til at skrive videre og vildere. En formulering, en metode, en anskuelse formidlet så stærkt, at jeg har følt det i mine knogler.

På dette skriveværksted, jeg kalder Det triste er det sjove, gør jeg mit bedste for at gøre netop det. Dele ud, give videre, hvad jeg har lært, lytte og undersøge, så du kan tage det med videre i din skrift (eller anden udtryksform, hvad ved jeg.)

   Klassisk pilates


Jeg tænker meget på kroppen, og jeg tænker også med den, vil jeg sige. Det er årsag til, at jeg har taget uddannelsen Pilates Matwork instruktør (MTTC). Jeg undersøgte som en gal og fandt frem til, at BASI (Body Arts and Science International) har den mest grundige tilgang (IMO), klassisk men stadig i tråd med nutidens kropsvidenskab, og så er den internationalt anerkendt og certificeret.

Du kan booke mine klasser hos Ara'kai på Gammel Mønt 21. Her er små hold på max. 6 personer med plads til korrektioner og fordybelse. Alternativt underviser jeg torsdag morgen i SOHO House, København.

Hvis du vil endnu mere ned ad nørdevejen, så skriv til mig for enetimer.

I en nær fremtid vil jeg smelte pilates og poesi sammen til en begivenhed, populært kaldet event, denne mulighed befinder sig i, den også temmelig populære, støbeske. Jeg er sikker på, der findes et godt møde mellem krop og poesi.

Presse

Et blandet udpluk fra den seneste presseomtale.

POLITIKEN 2024

INTERVIEW POLITIKEN

Om forholdet mellem hjem og skaberkraft.

BERLINGSKE TIDENDE 2023

INTERVIEW SKRIFTESTOLEN

Om afgørende lærdomme, brud, møder. Personligt interview, på forsiden, he.

 DR LYD 2024

GÆST PODCAST VENNEPUNKT

Om venskaber og jalousi, i selskab med Chris Pedersen.

TV2 GO' AFTEN LIVE 2023

TV-OPTRÆDEN

I forbindelse med lancering af min podcast Scener fra et kærlighedsliv, i selskab med Line Knutzon.

KULTUREN P1 2024

GÆST I KULTUREN

Om generation X.

BERLINGSKE TIDENDE 2021

INTERVIEW KÆRLIGHEDSBUD

Om mit blik på kærlighed. Personligt og meddelsomt. På forsiden:)

INTERVIEW EUROWOMAN 2022

Portrætinterview i forbindelse med udgivelsen af min digtsamling Den Sidste Spiral.

Om

Jeg er mange ting, herinde er jeg først og fremmest forfatter. Født i Næstved i 1975. Min debut som digter fik jeg i Hvedekorn i 2013, mens min første roman Jeg ser mig selv som rytmisk, udkom i 2017. Den endte på Litteratursidens liste over årets bedste debutanter. Jeg læser op af mine bøger, optræder med digtkoncerter, beværter og finder på podcasts, holder foredrag om mit kunstneriske virke og underviser i skrivekunst og pilates. For booking, interviews og alle andre henvendelser, send mig en mail.